Fyringsolie priser

Find priser på fyringsolie

Fyringsolie priser

Med udgangspunkt i samme grundopskrift som benzin og dieselolie, produceres fyringsolie på olieraffinaderier over hele verden. Grundingrediensen i det komplekse brændelsprodukt er biomasse fra døde dyr og planter, som gennem tusinder af år er sevet ned gennem jordlagene til lands og på havet. I denne artikel kigger vi nærmere på fyringsolie og prisen på den for mange nødvendige brændselskilde. Vi kigger også nærmere på de særlige forsikringsvilkår omkring fyringsolie, og lidt gode tips og tricks til at finde den billigste (og bedste) fyringsolie i Danmark.

Fem facts om fyringsolie

Fyringsolie på vej

Fyringsolie på vej

Fyringsolie pris – Hvad koster fyringsolie egentlig?

Et simpelt spørgsmål med et meget indviklet svar, må den umiddelbare konklusion nok være. Sagen er nemlig at prisen på fyringsolie for det første svinger meget (og næsten fra dag til dag), og for det andet beregnes ud fra et sindrigt afgiftssystem som er nærmest umuligt for ganske almindelige mennesker at forstå. I øjeblikket ligger dagsprisen på fyringsolie herhjemme dog i lejet 10-11 kroner per liter, hvilket er et historisk højt niveau. Det skal siges at denne pris stammer fra vinteren 2011-2012, og at prisen derfor er på sit absolut højeste set på et kalenderår, da efterspørgslen på fyringsolie topper lige i øjeblikket. Uden afgifter mv. ville fyringsolie koste under halvt så meget som det, du betaler i dagens Danmark.

Gratis forsikring hvis du køber fyringsolie det rette sted

I år 2000 blev en sammenslutning af en række af de største danske aktører indenfor fyringsolie samt et par store forsikringsselskaber enige om en for alle parter lukrativ aftale, der forsikrer alle kunder der køber fyringsolie fra disse selskaber mod erstatning i tilfælde af ulykke med forurening eller anden miljøbelastning. Forsikringen betales automatisk som et lille tilskud til den almindelige listepris på fyringsolie, så du skal ikke tænke på betaling af denne – det er på sin vis inkluderet. Hvis du mangler overblik over hvilke aktører som tilbyder denne ‘gratis’ forsikring, er der som regel intet andet for end at klikke ind på de interessante udbyderes hjemmesider og se sig for.

Prisgaranti – Når et tilbud er næsten for godt til at være sandt

Vi kender den fra bankernes billige afdragsfri lån med variabel rente – rente- eller prisgarantien. Et ofte oprigtigt godt tilbud til husstande, hvor det er vigtigt at have et budgetteret overblik over energiforbruget og dettes pris i en forholdsvis lang periode ud i fremtiden, for at kunne planlægge og budgettere med totalprisen på fyringsolie- og energiforbruget. Langt de fleste udbydere af fyringsolie tilbyder prisgarantien, som i praksis betyder at du aftaler en maksimalpris for fyringsolie med udbyderen, som du så betaler i de næste eksempelvis 1-2 år, medmindre prisen falder – så falder prisloftet nemlig tilsvarende.

Fyringsolie De Luxe vs. almindelig fyringsolie

Fordi udbyderne af fyringsolie når det kommer til stykket har det samme produkt og kun kan konkurrere på prisen – i hvert fald i en vis udstrækning – er det pludselig blevet interessant at udvikle tillægsydelser og ‘luksusprodukter’ som differenciering fra de øvrige konkurrenter. Et godt bud på dette er fyringsoliens svar på Shell V-power og lignende performance-benzin og diesel, Fyringsolie De Luxe, som ved brug af bekostelige additiver angiveligt gør fyringsolien mere effektiv og i øvrigt også begrænser udviklingen af sod og dermed slidtagen på dit oliefyr. Om der i virkeligheden er noget om snakken er svært at sige, men der er få ører til forskel i prisen, så måske det var en god ide at prøve.

Prissammensætning på fyringsolie – Et eksempel

Man kunne umiddelbart fristes til at tro at prisen på fyringsolie primært afhænger af den rene råvarepris på fyringsolien, men faktisk er det nærmest omvendt. Afgiter til staten mv. tegner nemlig for over halvdelen af den samlede salgspris, og modsat afgiften på biler som er udregnet på baggrund af en procentdel af bilens salgspris, er prisstrukturen for brændsel lidt mere kompliceret. Et konkret eksempel på Fyringsolie De Luxe viser at en liter fyringsolie til 11,344 kroner er sammensat af avance på 6,507 kroner, afgifter til 2,568 kroner og moms på 2,268 kroner. Før i tiden var prisn på fyringsolie markant lavere end prisen på øvrigt brændstof til eksempelvis biler, men det er altså for længst fortid. Dermed kan man også sige at hele fidusen med at bruge fyringsolie i sin bil er forsvundet lidt, men det ændrer nu ikke på at fyringsolie stadig den dag i dag, tilsættes farvestof for at modvirke brug som brændsel i motorkøretøjer.

Bonustip: Sådan sparer du nemt 500 kroner på fyringsolie

Et lille tip til at spare 200-1000 kroner hver gang du bestiller fyringsolie, er at handle på nettet i stedet for at ringe op til den lokale udbyder. Online-rabatter er meget udbredte i denne lille nichebranche, så det giver masser af mening at udnersøge markedet på forhånd og finde de bedste rabatter. Produktet er i store træk fuldstændig ens, så frygt ikke at lavere pris betyder markant lavere kvalitet.

3 Responses to “Fyringsolie priser”

  • Jesper Larsen says:

    Hej – mange tak for en superinformativ side, jeg lærte meget om fyringsolie som jeg ikke allerede kendte til.

  • Lise Agerbæk says:

    Efter at have læst denne her artikel, har jeg faktisk sparet flere tusinde kroner per år. Mange tak for hjælpen!

  • Lars Petersen says:

    Mange tak for de mange råd! Jeg føler mig langt bedre væbnet til at gå i krig med denne form for brændsel.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>